onsdag den 11. maj 2016

PAKHUSSTRIK - Færøsk og Islandsk strikkedag på Nordatlantens Brygge

Færøsk og Islandsk strikkedag
på Nordatlantens Brygge


Lørdag 3. september kl. 10-18
Dørene åbner 9.45

Nordatlantens Brygge hylder denne dag en vidtforgrenet og sprudlende strikkekultur, der samler generationer og nedbryder geografiske afstande. Lørdag den 3. september kommer det historiske pakhus Nordatlantens Brygge på Christianshavn, til at summe af knitrende strikkepinde, og man vil kunne få masser af inspiration og rig mulighed for at nørde igennem med en række af Islands og Færøernes fremmeste garnproducenter og strikdesignere.

Entré: 100 kr.

Islandsk og færøsk design- og strikkekultur
Island har en vital strikkekultur, men producerer også islandsk lammeuld, der nærmest har kultstatus i strik- og designmiljøer. Den islandske design- og strikkekultur sprudler af energi i disse år, hvor man er respektfuld overfor gamle traditioner og materialer, men også utrolig dygtige til at omsætte dem til nye idéer og inddrage nye teknikker og materialer.
Den færøske uld omtales ofte som Færøernes guld. Pakhuset, der i dag huser Nordatlantens Brygge, var jo også opmagasineringssted for de varme færøske uldprodukter, såsom sweatre og strømper, før de blev solgt videre i verdenen. Denne dag kan du møde to af de største garnproducenter i Færøerne, Navia og Sirri – der begge er kendte for deres flotte færøske mønstre og fantastiske uld. 

Strik-design konkurrence
Deltag i strik-design konkurrence om at skabe det bedste strik-design, med inspiration fra Nordatlanten.
For at deltage i konkurrencen skal dit design opfylde følgende krav:
  • Der skal tages afsæt i temaet fisk
  • Der skal strikkes i Islandsk uld
  • Der skal strikkes en halsvarmer (tørklæde, sjal, krave, eller lignende)
  • Arbejdet vil blive bedømt på originalitet, overordnet koncept og innovativ anvendelse af teknik.
  • Du kan lave et design enten til børn eller voksne.


Konkurrencen er åben til den 26. august 2016. Det strikkede produkt skal sendes til Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K, sammen med dine kontaktoplysninger, plus 2-3 billeder af strikforløbet og en kort beskrivelse af dit arbejde (50-60 ord). OBS. Designs kan afhentes igen på Nordatlantens Brygge fra den 5. september.
Folg med https://www.facebook.com/events/160400544359201/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar